Udstyr og grej til dit camping og friluftsliv

595A1339

Udstyr & grej til dit camping og friluftsliv

ER DU NY I CAMPING OG FRILUFTSLIVET - FÅ INPUT TIL HVILKET GREJ DU BØR OVERVEJE AT MEDBRINGE.

Det gode udstyr eller den lille ekstra ting, du måske ikke lige havde overvejet, kan være alt afgørende for om du får en god eller mindre god oplevelse når du er afsted på eventyr. Selvom vi ikke præsenterer et kæmpe udvalg af forskellige camping køkkener, så har vi gjort os umage og udvalgt en række produkter som er perfekte at tage med på små og store eventyr når du rigtig skal nyde en stund i naturen. 

Vi opfordre altid til at se dine køb som en investering. Det vil sige, et produkt som du kan få glæde af mere end en eller to gange. Vælg derfor altid ting af en høj kvalitet. Kvalitet hænger ofte sammen med holdbarheden og funktionen af produktet.

Derudover er det langt mere bæredygtigt at købe noget der holder en livstid ift. brug en enkelt gang eller måske to og derefter går i stykker.

Madlavning og kaffe

Uanset om du skal på en længere telt-, camping- eller dagstur, er der en række sager der kan være guld værd at medbringe.

JetBoil er en suveræn favorit. Den bedste investering du kan gøre dig, hvis du endnu ikke ved hvilken form for friluftsliv du kommer til at dyrke. Vandkogeren har kogende vand klar på mindre end 1 minut. Brug den kompakte JetBoil vandkoger og du har vand til kaffen eller tørkosten.

Bestik kan komme i mange forskellige former og varianter. Uanset om du vælger en Spork (der er en kombineret ske/gaffel) eller om du foretrækker almindeligt service, behøver du ikke slæbe sølvskeerne med hjemmefra. Tænk praktisk og vægt!

Mad behøver du heller ikke gå på kompromis med. Du behøver faktisk ikke engang kogende vand. Foresta har udviklet en særlig kemisk reaktion, der når posen kommer i kontakt med vand – ved almindelig temperatur selv igangsætter en varmende reaktion. Og BUM – din mad er klar om 10-15 minutter.

Kopper kommer også i et utal af varianter, materialer og kvaliteter. Vælg en termokop som holder dine drikke varme eller kolde. Vælg en sammenklappelig en, der intet fylder og kan opbevares i brystlommen. Eller en multifunktionel en af slagsen, der når den ikke er en kop, er en skål/tallerken?

Lommekniv er en nødvendighed. Skal der snittes en pind, skæres noget snor eller noget helt tredje, så kan vi ikke anbefale det nok – hav altid en kniv med – just in case!

 

Frilufts udstyr

Rygsækken er din bedste ven og på dagsturer kan den rumme alt det nødvendige. Din JetBoil, lidt mad, vand og en regnfrakke.
 
Sidde- eller liggeunderlag er en simpel måde at øge oplevelsen og komforten på. Hvad bedre end et blødt underlag og ikke en våd skovbund?
 
Pandelampen er din ven i tilfælde af mørkets frembrud.
 
Drikkedunk – opbevaring af vand. Vand vil du få brug for stort set altid. Hvis ikke det er tilgængeligt der hvor du er, så er det altid en god ide at medbringe det hjemmefra.
 
Spil – hav altid et sæt spillekort, en quiz eller andet med til underholdning. Det er altid endnu hyggeligere når man er ude på tur.